SDU valg 2007

Kære venner.
Det er efterhånden længe siden jeg har skrevet sidst. Tiden er blevet brugt til at arbejde på en ny lækker hjemmeside, som forhåbentlig skal ligge klar inden sommerferien.
Det er et meget stort arbejde, men jeg ved, I vil bære over med den lidt haltende information her, når I ser resultatet.

Ryster Anders Fogh og Bertel Haarder i bukserne, når gymnasieeleverne går på gaden? Nej, de kunne ikke være mere ligeglade. Venstre har endda forsøgt at lave spin på den store opbakning til protesterne ved at udtale, at det er ’en nem fridag’ for eleverne. Den arrogante holdning fra magtens top bliver forhåbentlig også kilden til regeringens fald.

Politiken har lavet en forespørgsel på gymnasierne, og bygningerne vil ikke blive vedligeholdt, klasserne vil blive større, der vil blive færre valghold og undervisningsmaterialerne vil ikke blive opdaterede. Det værste er næsten, at der nogle steder vil blive indført flere ’lærerfri timer’. Begrebet er en hån mod gymnasieeleverne, som man med den ene hånd holder stram kontrol med i forhold til fravær, men med den anden beder om at være ansvarlige for egen undervisning. Der er noget helt galt i den sammenhæng. Enten er eleverne voksne nok til at have frie ramme, eller også er de ikke. De kan ikke være begge dele.

Når eleverne så om et par år står på de videregående uddannelser med et lavere niveau end tidligere, så kommer vi til at opleve mere frafald og længere studietider. Det koster både universiteter og samfundet en masse penge. En frygtelig kortsigtet strategi. Og hvad er baggrunden? Jo, regering gav en ufinansieret skattelettelse til de rigeste i Danmark inden valget. Den var der ikke råd til, så nu skal der spares på velfærdsydelser til alle almindelige mennesker.

Eleverne har kun to magtmidler. De kan boykotte eksaminerne – det er der nok kun få der vil gøre. Eller de kan huske denne dag, når danskerne går til stemmeurnerne næste gang. Forhåbentlig kan vi så få en anden regering, der har de studerendes og hele samfundets bedste for øje.

Du kan læse artikler om protesterne på følgende links:

http://politiken.dk/indland/article478453.ece

http://politiken.dk/uddannelse/article478361.ece

Så er der endnu engang blevet en ledig fredag aften til at opdatere bloggen. Ja, jeg skrev fredag aften – har ham Mikkel ikke noget liv? Det spørger mine venner og ikke mindst min opgavemakker desværre også om ind i mellem. Sandheden er, at jeg finder det svært at sidde stille, når der er så meget at tage fat på – så meget at forbedre.

Den 14. februar havde Studenterparlamentet inviteret byrådet til en dag, hvor de studerendes forhold var på dagsordenen. Jeg blev involveret i arrangementet allerede inden valget i november, hvor jeg tilbød at stå for at invitere politikerne. Men da det kom til stykket, var det kun mig, der havde noget på hjerte. Det var sgu lidt skuffende at opleve, at de studentervalgte politikere spilder en oplagt mulighed for at forbedre forholdende for de studerende. Dog skal Jacob Pedersen, der er valgt til bestyrelsen for Sams have ros for hans hjælp i planlægningen og tilrettelæggelsen af arrangementet.

Men det betød at jeg kl. 8.00 den 14. februar kunne byde velkommen til ’The Mikkel Schøler Show’. Selvom jeg gerne havde set flere inputs fra de studentervalgte, så passede det mig nok også fint at få lov at stå for det hele, selvom det selvfølgeligt var et stort arbejde at stå med alene.

Solen skinnede desværre fra en fantastisk klar himmel den morgen vi mødtes foran Odense Banegård, så det blev ikke til den snestorm vi havde håbet at udsætte de cyklende politikere for. Faktisk havde det ikke gjort den store forskel, for da det kom til stykket var det kun Anker Boye (S) og jeg, der cyklede turen ud til universitetet. Resten kørte i biler til universitetet. Forklaringen fra Lars Christian Lilleholt (V) og fra Susanne Larsen (RV) kunne ikke have været mere oplagt – Lars Christian skulle aflevere børn og Susanne havde et spædbarn med hele dagen. Det understregede blot en af mine pointer den dag – nemlig at studerende med børn har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, især når daginstitutioner lukker kl. 17, men undervisningen fortsætter til kl. 20. Det gør det heller ikke bedre at studerende må bo så langt væk som Søhus. Hvis man som følge af boliggarantien bor i Søhus kan det betyder at studerende med børn skal op mellem 5.00 og 5.30 om morgenen for at kunne møde kl. 8.15 på campus.

Da der endelig var samling på politikerne guidede jeg dem rundt på campusområdet, hvor jeg fortalte om de planlagte udvidelser, og de problemer der opstår, når det er staten og ikke universitetet selv, der ejer bygningerne. Derefter gik vi ind i U100, hvor vi havde inviteret Jens Troelsen fra Idræt til en fantastisk interessant gæsteforelæsning i byplanlægning – ok, det lyder nørdet, men det var helt utroligt fedt at høre ham fortælle om, hvilken betydning afstand til indkøb, job og fritidsaktiviteter har for graden folks fysiske form. Jens fortalte, at forskning har vist, at hvis man har under 800 meter til f.eks. bageren, så er der en meget højere chance for, at man er i god form. Hvis folk har under 800 meter til en park eller lignende rekreativt område, så er folk på samme måde i meget bedre fysisk form. Dermed underbyggede Jens mange af mine påstande i det oplæg jeg holdte efterfølgende.

Jeg lagde især fokus på forholdende for studerende med børn og for studerende, der flytter til Odense for at studere. Jeg har ladet mig fortælle, at der er en overrepræsentation af ensomme studerende i Odense i forhold til Århus og København. Det ved vi fører til frafald. Men hvorfor er studerende ensomme? Det kunne være fordi man flytter til en ny by, bliver placeret på Glanshattenkollegiet i Tornbjerg, og de folk man snakker med på studiet bliver placeret i Søhus. Så tager man ikke lige cyklen for at få en kop kaffe. Og det bliver kun værre i december og januar. Her er undervisningen for det meste slut og de studerende sidder muret inde og læser til deres første universitetseksamen. Presset er stort og mange har svært ved at finde timer nok i døgnet. I den situation bruger man bare ikke en halv dag på at køre fra HCØ til Bolbro for at drikke en kop kaffe, når man har brug for pause fra bøgerne. Derudover er Odense helt utroligt død en tirsdag aften, for hvem er det lige, der skal bruge de udmærkede kulturtilbud Odense faktisk har, når kun få af de unge studerende bor i Odense?

For at løse problemerne for studerende med børn foreslog jeg politikerne, at man skal bygge ungdomsboliger – lejligheder – til ældre studerende og studerende med børn ved campus og samtidig bygge en daginstitution med fleksible åbningstider. Så vil vi kunne give de studerende med børn nogle forhold, der gør det muligt for dem at få hverdagen til at hænge sammen. Samtidig har vi alle fritidsfaciliteter på campus i forvejen – idrætshaller, svømmehal, squashhal, fodboldbaner, golfbane og sågar en rideskole lige ved campus. Når man nærmer sig afslutningen af studiet og man ikke længere går i byen 3 dage om ugen, så skal der helst være andre tilbud til de ældre studerende – det kan man få her.

Men det hjælper jo ikke de unge studerende. Men vi står heldigvis i den situation, at det gamle Odense Universitetshospital på Sdr. Boulevard skal nedlægges, og et nyt supersygehus skal opføres i det sydvestligste hjørne af markerne ved campus helt ude ved motorvejen. Derfor foreslog jeg, at man omdanner det gamle OUH til en kollegie- og ungdomsboliger. En slags studieby i byen tæt ved centrum. På den måde kan vi sørge for, at de nye indbyggere i Odense kan få skabt sig de venskaber og netværk, der gør at de bliver hængende i byen og på SDU i stedet for at forsvinde. Samtidig er byen så tæt på, at der vil blive et helt andet liv i midtbyen – også på hverdage – og Ansgars anlæg bliver det nye hippe sted at sole sig, spille bold og meget andet.

Allerede dagen før arrangementet havde jeg været i Fyens Stiftstidende, hvor jeg fremlagde dele af mit forslag, på dagen dækkede Radio 3 begivenheden og om lørdagen skrev jeg et Synspunkt i Fyens Stiftstidende sammen med Anker Boye (S), hvor han bakkede op om idéen. Efterfølgende henviste jeg Radio 3s journalister til Mai Henriksen (K), der endte med at lave et udspil, der indeholdte mine idéer. Nu skal der ikke store matematikevner til at vide, at 15 mandater giver flertal i byrådet, og at Socialdemokraterne og de Konservative tilsammen har 21 mandater og dermed flertal, så nu kan vi forhåbentligt se frem til en beslutning i byrådet inden næste budget. Før planerne er ført ud i livet kan der nemt gå 8 år, så selvom det bliver efter min tid, er det stadig en stor dag for studenterpolitikken på SDU. I 25 år har man talt om campustanken i Odense. I november gik Frit Forum til valg på at få det virkeliggjort. Nu er der flertal for det.

Derfor har det været alle arbejdstimerne værd. Møderne med bygningschefen på SDU, læsningen af lokalplaner, invitationer af politikerne og opfølgning på invitationer, pressemeddelelser og efterfølgende opfølgning på pressemeddelelser, invitation af gæsteforelæser og ikke mindst forberedelse af den guidede rundtur på SDU, indhentning af statistikker og forberedelse af præsentationen af idéen for politikerne. Siden hen har jeg givet et par interview til journalister, hvor jeg har forsøgt at holde fokus på problemet, så det ikke bliver ved de store ord. Det vil jeg blive ved med.

Du kan se mig i TV2/Fyns indslag fra i dag på dette link.

Du kan også læse artiklen fra Fyens Stiftstidende her og debatindlægget fra Stiftstidende kan du finde på Infomedia via SDU bibliotekets hjemmeside.

Den 14. februar har Studenterparlamentet inviteret Odenses byrådspolitikere til et arrangement på SDU. Her vil vi præsentere idéer og forslag til, hvordan Odense kan blive en bedre studieby.

I Valgavisen kan man læse om vores visioner for en bedre studieby i Odense, og jeg er endnu engang blevet bekræftet i, at det er en god idé at tilbyde boliger ved universitetet.

I løbet af denne uge, blev jeg kontaktet af en studerende, der har en søn på 4 år. I det kommende semester har hun undervisning til kl. 17, men børnehaven i midtbyen lukker altså også kl. 17. Altså må hun gå glip af undervisning, for at få tilværelsen til at hænge sammen. På naturvidenskab er jeg blevet fortalt om en hel del eksempler på studerende, der tager deres børn med til undervisning og i laboratorierne, fordi undervisningen her foregår frem til kl. 20 og i øvrigt også på lørdage.

Men det er ikke kun et problem for de studerende - også underviserne har børn, der skal passes, og i Odense Kommune lukker institutionerne kl. 17. Man har faktisk fra kommunenes side forsøgt at udvide åbningstiderne generelt, men tilbuddet blev ikke brugt af nok familier.

Derfor vil vi den 14. februar præsentere vores vision for et færdigt campus for byrådet, Udviklingsforum Odense, Rektor og Bygningsafdelingen

Vores vision inkluderer en daginstitution med fleksible åbningstider og mellem 300 og 500 2 - 3 værelsesboliger ved campus. På den måde kan vi tilbyde en mere sammenhængende hverdag for de mere end 450 studerende med børn på SDU, ligesom vi også vil blive bedre til at tiltrække ansatte til vores stillinger.

Men vi vil gerne have flere gode idéer, så derfor vil jeg gerne opfordre jer allesammen til at skrive jeres tanker ned og sende dem til mig på min mail MikSc03@samnet.sdu.dk - så tager vi forslagne op i studenterparlamentet og tager de bedste forslag med til politikerne. Du behøver ikke bekymre dig om forslaget nu også hører under byrådet - er forslaget godt sørger vi for at tage det med til de relevante høje herrer.

Arrangementet den 14. foregår i U100 og er åbent for alle studerende, der ønsker at deltage. Så kom endelig og se dine studentervalgte politikere i aktion - måske er dit forslag blandt de udvalgte vi præsenterer!

Fredag var en sort dag for de studerende.

Oppositionen i Folketinget havde stillet forslag om at genindføre muligheden for gruppeeksaminer. Det krævede kun én eneste borgerlig stemme, at få forslaget i gennem. Birgitte Josefsen fra Venstre gik til valg på at få genindført gruppeeksamen – du kan sågar læse et debatindlæg Birgitte Josefsen har skrevet på hendes hjemmeside:

http://birgittejosefsen.venstre.dk/index.php?id=87

Samtidig står Dansk Erhverv, ingeniørerne, universiteterne og de studerende bag forslaget. Så det skulle vel være en smal sag, at få gruppeeksamen tilbage?

Desværre nej. Til trods for at alle involverede parter mener, at studiestederne skal have muligheden for at bruge gruppeeksaminer, når det passer til undervisningsformen, så fortsatte regeringen ud af sit ideologiske korstog mod gruppeeksamen. Samtidig fik vi en gang for alle understreget, at Borgerlige Studerendes højt besungne indflydelse på regeringen ikke var andet end en falsk melodi.

Jeg håber, at rigtigt mange studerende vil huske det her øjeblik næste gang de står i stemmeboksen og skal beslutte sig for, om vi skal have en VK(O)-regering eller ej, ligesom jeg håber, at rigtigt mange studerende husker på det her til november, når vi vælger studenterrepræsentanter næste gang.

Der er kun et lyspunkt i den her sag – måske kan vi langt om længe forvente, at de Borgerlige Studerende holder op med at påstå, at de rent faktisk har indflydelse på regeringens politik.

Men jeg havde nu stadig foretrukket at få gruppeeksamen tilbage.

Mikkel Schøler

Bestyrelsesmedlem for de studerende på Syddansk Universitet

I morgen fredag er der afstemning i Folketinget om genindførsel af gruppeeksamen. Her er Venstres gruppe splittet i spørgsmålet, og Bertel Haarder har prøvet at fordreje indholdet af oppositionens forslag. Oppositionen mangler kun én eneste stemme fra de borgerlige, før gruppeeksamen bliver genindført som mulighed for de studerende. Det her må være lakmusprøven for Borgerlige Studerendes påstand om, at de har indflydelse på Christiansborg.

Lad os krydse fingre for, at Anders Fogh og Sorte Bertel rent faktisk lytter til Borgelige Studerende i sidste ende, selvom jeg tvivler stærkt.

Mikkel Schøler

Tirsdag morgen vågnede jeg til en besked på min telefonsvarer – Jyllandsposten ringede for at få en kommentar til at Odenses borgmester Jan Boyes garanti for studiejobs til alle studerende på SDU i Odense. Umiddelbart en fin tanke, men når der er omtrent 10.000 studerende, der skal have studiejobs inden for alle mulige fag, så er det noget af en garanti at udstede.

Desværre fandt jeg hurtigt frem til, at borgmesteren havde lidt for travlt med at promovere sig selv og sin idé – der er ikke tale om studiejobsgaranti. Borgmesteren garanterer kun, at der er en fritidsjobsgaranti. Der er altså ikke tale om de jobs, der skaber en kobling mellem teoretisk viden og praktisk erfaring, men job som f.eks. kasseekspedient. Det er der jo ikke noget galt i, men det er ikke den slags jobs de studerende har svært ved at finde. Hvis man f.eks. prøver at ringe til et vikarbureau i øjeblikket og spørger dem om de brug for mere arbejdskraft, så er svaret: Ja, Ja og Ja for satan!

Sådan er situationen også i de andre store universitetsbyer, så det er ikke nogen nyskabende ting at garantere. Når borgmesteren går ud på landsdækkende medier og garanterer studiejobs, så kommer der til at stå tusindvis af skuffede nye studerende i Odense 1. september, når semestret går i gang. De kommer til at føle at Odenses borgmester har ført dem bag lyset, og hvis løftet om studiejob fik dem til at flytte væk fra familie og venner for at starte på SDU, så kommer det ikke bare til at skade Odenses renommé, men også SDUs renommé.

Derfor prøvede jeg selvfølgelig at få alle de relevante medier i tale så hurtigt som muligt, så skaden kunne begrænses mest muligt. Dagen gik med interview hos Fyens Stiftstidende, Nyhedsavisen, P4/Fyn, dr.dk og sluttede med en tur i studiet hos TV2/Fyn. Det var lidt af en oplevelse at være på direkte tv, der er ingen muligheder for at tage klippene om, og der var en enkelt talemåde, jeg meget gerne ville have haft rigtig, hvis den kunne have været taget om J

Men inden turen gik til TV2/Fyn var jeg inviteret til nytårskur på rådhuset ved Udviklingsforum Fyn, der er en sammenslutning af erhvervsledere og politikere. Deres formål er at skabe fremgang for Fyn, om end jeg vil sige at fokus måske nok er lidt for ensidigt på velstand – det ord blev i hvert fald gentaget rigtigt mange gange i de forskellige taler. Her nåede jeg lige at få fat i borgmesteren, for at invitere ham ud til vores arrangement den 14. februar, hvor vi håber at alle byrådspartiernes ledere vil og kan deltage. Der vil vi selvfølgeligt spille ind med idéer til, hvordan forholdende for de studerende i Odense kan forbedres.

Onsdag formiddag fik jeg så en opringning fra Udviklingsforum Fyn, der ville høre, om de også måtte deltage i arrangementet den 14. De havde set mig på TV2/Fyn aftenen før, og syntes at jeg havde givet udtryk for nogle spændende tanker, og jeg er ret sikker på, at de gerne vil i dialog med os studerende. Jeg sagde selvfølgeligt, at de var velkomne, og at den officielle invitation stadig er under udarbejdelse, men at de nok skal få den, når den er klar. Derudover var jeg også positiv overfor et mere formelt samarbejde mellem os som studentervalgte og Udviklingsforum Fyn. De repræsenterer jo mange af de ledere, som politikerne lytter til, så det kommer der næppe noget skidt ud af J

For der skal ikke herske tvivl – der er brug for handling. Mere end hver femte studerende, der bliver færdig med en bachelorgrad på SDU, starter ikke på den tilsvarende kandidatgrad. I de tal er erhversbachelorer som journalister ikke engang medregnet, så på den måde går SDU glip af de anseelige taxameterpenge og færdiggørelsesbonusser regeringen tildeler for færdige kandidater. Samtidig mister Odense noget af charmen som studieby, når de ældre studerende forsvinder. Så jeg ser frem til samarbejdet med Udviklingsforum Fyn og byrådet, så vi kan gøre Odense og SDU til en by og et universitet, hvor man har lyst til at blive.

Mikkel Schøler

Bestyrelsesmedlem på Syddansk Universitet

Hvis du vil læse videre og se mere, kan du finde artiklen fra JP, og artiklen samt en fin kommentar fra redaktionen på Fyens Stiftstidende samt klippet fra TV2/Fyn. Artiklerne fra Nyhedsavisen kan du finde på Infomedia under SDUs bibliotek.

Jyllandspostens dækning:

Fyens Stiftstidendes dækning:

Fyens Stiftstidendes kommentar:

TV2/Fyns indslag:

Den 11. december rapporterede Urban, at Ny Alliance vil støtte oppositionens forslag om at genindføre gruppeeksamen. Dermed er der flertal udenom regeringen. Men hvorfor er det lige, at gruppeeksaminer er så vigtige?

Arbejdsmarkedets Arbejdsform

Først og fremmest er det enormt vigtigt at lære, hvordan man arbejder udenfor universitetets tykke mure, og det er bare meget meget sjældent, at man ikke er flere mennesker inde over et projekt. Derfor er det nødvendigt at lære, hvordan man får et samarbejde til at fungere til trods for, at man er forskellige typer i en gruppe.

Elsket og Forhadt

Alligevel er der rigtigt mange studerende - undertegnede inklusiv - der har hadet de tvungne grupper. Vi har hadet at sidde og tage det tunge slæb, mens en eller to gruppemedlemmer har været freeriders på projekt efter projekt. Når gruppeeksamen alligevel er en elsket eksamensform handler det om flere elementer; dels holder medlemmerne af gruppen hinanden fast på, at der skal laves en indsats, dels er der flere til at sparre på idéer til samme opgave og dels hæver man hinandens bundniveau. Man går sjældent helt galt i byen på en gruppeeksamen - og ind i mellem finder man sammen i et samarbejde, der fører en helt til tops.

En gruppe på to

Når man siger gruppeeksamen, tænker de fleste store grupper, masser af unødig udenomssnak og frustrationer, når man skal koordinere 4 menneskers idéer. Men en gruppe behøver hverken være noget påtvunget eller på mere end 2 mennesker. Det er op til de studentervalgte at give gruppeeksamen den bedst mulige modtagelse, når den forhåbentligt snarest muligt får nyt liv.

Nytænkning af Gruppeeksamen

Jeg mener, at det er på tide at nytænke gruppeeksamen. Først og fremmest mener jeg, at man skal have ret til at tage sine eksaminer individuelt - gruppeeksamen skal som udgangspunkt være et tilbud. I nogle fag er det nødvendigt at være fælles - journaliststuderende, der har TV som fag, kan f.eks. ikke både være kameramand, lydmand og journalist på samme tid - men som udgangspunkt skal gruppeeksamen være et tilbud - ikke tvang.

Derudover mener jeg, at et skriftligt projekt udarbejdet i en gruppe bør følges op af en mundtlig individuel præsentation, der er en del af karakteren. På den måde får man det bedste af to verdener - dels lærer man at arbejde i en gruppe, og dels bliver man forberedt på de mundtlige præsentationer, der er en fast del af arbejdsgangen i de fleste virksomheder. Samtidig undgår vi, at uengagerede studerende søger gruppen som en let genvej til en automatisk høj karakter.

Studentervalgtes Ansvar

Det er de studentervalgtes ansvar, at få indarbejdet gruppeeksamen i de relevante studieordninger på den mest effektive måde. Jeg mener ikke, at alle eksaminer skal være mulige som gruppeeksaminer - det skal selvfølgelig kun være en mulighed, når det er meningsgivende i forhold til eksamensindholdet. Derfor er det enormt vigtigt, at de studentervalgte politikere tager deres ansvar alvorligt efter nytår, når genindførelsen af gruppeeksamen endnu engang vil lægge et tungt reformpres på studieordningerne, de ansatte og de studerende.

Mikkel Schøler

Bare 4 dage efter at være valgt var vi inviteret til et møde på SDU med Videnskabsminister Helge Sander. Det betød, at der skulle arbejdes hurtigt. Torsdag aften gik med at fejre valget, fredag gik med… ja ikke så meget andet end lidt pizza og ondt i skallen. Derfor skulle der rykkes lørdag, og 14 timers arbejde senere havde jeg forberedt en kort tale til ministeren og skrevet et talepapir, så ministeren kunne få mine forslag med hjem på skrift.

Mandag formiddag mødtes jeg med min nye kollega i bestyrelsen - Jacob Pedersen - hvor vi talte min kritik af ministeren igennem. Vi rettede lidt detaljer, men var ellers i store træk enige om kritikken.

Ministeren havde bedt om, at så mange studerende som muligt blev inviteret til mødet - det er et godt gammelt trick, der sikrer, at man ikke risikerer at behøve forholde sig til det de studerende siger.

Det var desværre også det ministeren havde held med denne mandag.

Kritik af ministeren

Jeg og andre studentervalgte kritiserede ministeren for afskaffelsen af gruppeeksaminer, for at forhindre studerende i at tage 30 ECTS fag på kandidaten inden Bacheloren er i hus og for at blande sig alt for meget i universiteternes arbejde.

Erhvervslivet har netop kritiseret regeringen for at afskaffe gruppeeksaminer, fordi vi netop har brug for at udvikle vores samarbejdsevner i en gruppe. Vi arbejder ikke for at folk skal tvinges i grupper, men for at studerende har muligheden for at gå til gruppeeksaminer.

Det afviste ministeren blankt at ændre på.

Jeg kritiserede også ministeren for ændringen i reglerne for overgangen mellem bacheloren og kandidaten. Før kunne man tage op til 3 fag på kandidaten, før man var helt færdig med bacheloren. Hvis man manglede en enkelt eksamen på bacheloren behøvede man altså ikke komme bagud. Det har regeringen ændret til gengæld for en tvungen mulighed for hurtig reeksamen. Men hvis man er dumpet statistik med et brag, så lærer man ikke faget ved at gå til eksamen igen en uge senere. Derfor er situationen nu den, at mange studerende bliver op til et år forsinkede i studiet ved overgangen til kandidaten, fordi de bliver nødt til at vente på at faget bliver udbudt igen, så de kan følge faget en gang til.

Det er også et problem for studerende, der er droppet fra en uddannelse inden de begyndte på den rette hylde. I den situation kan mange få merit for videnskabsteori, metode eller andre fag. I stedet for at give disse studerende mulighed for at arbejde forud på deres kandidatuddannelse og indhente noget af den tabte tid, tvinger regeringen de studerende til at have en forlænget studietid med øgede studiegæld til følge. Ministeren svarede ikke rigtig på denne kritik, men overlod det til sin departementschef, der klart afviste at gøre noget ved problemet.

Det er utroligt svagt af ministeren - her må han som politiker træde i karakter og kræve, at embedsværket finder ud af, hvordan man kan hjælpe de studerende og give os de bedst mulige forhold.

Den største kritik jeg rettede af ministeren på vegne af de studerende var af regeringens indblanding i universiteternes arbejde. Universiteterne får to slags penge - et grundtilskud universiteterne får uanset hvad og et taxametertilskud når de studerende består eksaminer rettidigt. Regeringen har taget ca. 10 % af pengene fra taxametertilskuddet og flyttet de penge over i nogle forskningspuljer. Universiteterne er så tvunget til at bruge en masse energi på at ændre studieordninger og oprette nye studieretninger, for at kunne få del i puljerne og budgetterne til at hænge sammen. Der sidder altså forskere og administrativt personnale og bruger en masse kræfter på at udforme ansøgninger i stedet for at forske, undervise og vejlede de studerende.

Det er et enormt spild af ressourcer og det går udover kvaliteten af forskningen, undervisningen og serviceringen af de studerende.
Om ministeren har taget mit talepapir til sig eller om det er endt i den ministerielle papirkurv er ikke til at sige, men fra Frit Forums side har vi ikke tænkt os at hvile på laurbærene. Efter jul tager vi kontakt til Socialdemokraternes nye forskningsordfører, der kan tage vores forslag med i Folketingssalen - efter Pia Christmas Møllers exit fra de Konservative er der jo en mulighed for at ministerens holdning ikke nødvendigvis er lov længere…

Det vil vi forsøge at udnytte til det yderste.

Mikkel Schøler

Valgboderne lukkede kl. 15.30 onsdag d. 28 november. Først torsdag ville optællingen gå i gang. Det blev ikke til mange timers søvn for mig den aften.

Torsdag kl. 10 var bestyrelseskandidaterne inviteret til at hjælpe valgudvalget med stemmeoptællingen. Jeg var den eneste fremmødte fra optællingens start, men Jacob Pedersen fra SamS dukkede op over middag. Vi begyndte med studienævn og akademiske råd. Til sidst lå der kun de helt store stabler med stemmesedler til bestyrelsesvalget og stemmesedlerne til akademisk råd på samfundsvidenskab. Jeg var opstillet begge steder, så jeg var selvfølgelig inhabil i optællingen. Allerede på det tidspunkt stod det klart, at Hamoun Ashournia - vores kandidat på Sundhedsvidenskab - havde fået et jordskredsvalg til akademisk råd. Hamoun fik flere stemmer end alle andre kandidater tilsammen!

Da grovtællingen var ovre stod det klart, at Jacob Pedersen fra SamS var valgt ind, men det var ikke umiddelbart til at afgøre, hvem der ville få det andet mandat. Små tyve minutter senere kunne jeg ånde lettet op - den anden post gik til Frit Forum.

Det er første gang at Frit Forum er repræsenteret i de valgte organer på SDU, men forhåbentligt ikke sidste gang. Følelsen er fuldstændig uvirkelig - ikke mindst fordi 379 af mine medstuderende valgte at vise mig tillid. Den tillid vil jeg gøre alt i min magt for ikke at svigte.

Men hverdagen skulle hurtigt indfinde sig, for allerede mandag var jeg sammen med de andre studenterrepræsentanter inviteret til møde med Videnskabsminister Helge Sander - en kærkommen lejlighed til at få sat fokus på de problemer vi gik til valg på at forsøge at løse.

Det skylder vi de studerende, der har stemt på Frit Forum. Men vi skylder også en masse mennesker tak. Vi startede med nogle idéer til at gøre universitetet bedre, og på trods af at vi stillede op uden budget til at køre valgkamp for og uden mulighed for at køre kampagne på de jydske campi så blev vi alligevel valgt ind. Vi endte med at være en hel gruppe af studerende, der forstod vigtigheden af valget. Venner, bekendte og vildt fremmede der endte med at anbefale mig og Frit Forum til deres venner. Alle jer der har hjulpet - hvad enten I har stået på Campustorvet med os kandidater, har spredt vores gode budskab eller bare simpelthen har stemt på os, så skylder vi jer en dybfølt tak.

Vi vil gøre vores bedste for, at I ikke kommer til at fortryde jeres indsats.

Derfor kommer der mere om mødet med ministeren snarest.

Mikkel Schøler