Universitetsstuderende skal bakke om op protester!

Ryster Anders Fogh og Bertel Haarder i bukserne, når gymnasieeleverne går på gaden? Nej, de kunne ikke være mere ligeglade. Venstre har endda forsøgt at lave spin på den store opbakning til protesterne ved at udtale, at det er ’en nem fridag’ for eleverne. Den arrogante holdning fra magtens top bliver forhåbentlig også kilden til regeringens fald.

Politiken har lavet en forespørgsel på gymnasierne, og bygningerne vil ikke blive vedligeholdt, klasserne vil blive større, der vil blive færre valghold og undervisningsmaterialerne vil ikke blive opdaterede. Det værste er næsten, at der nogle steder vil blive indført flere ’lærerfri timer’. Begrebet er en hån mod gymnasieeleverne, som man med den ene hånd holder stram kontrol med i forhold til fravær, men med den anden beder om at være ansvarlige for egen undervisning. Der er noget helt galt i den sammenhæng. Enten er eleverne voksne nok til at have frie ramme, eller også er de ikke. De kan ikke være begge dele.

Når eleverne så om et par år står på de videregående uddannelser med et lavere niveau end tidligere, så kommer vi til at opleve mere frafald og længere studietider. Det koster både universiteter og samfundet en masse penge. En frygtelig kortsigtet strategi. Og hvad er baggrunden? Jo, regering gav en ufinansieret skattelettelse til de rigeste i Danmark inden valget. Den var der ikke råd til, så nu skal der spares på velfærdsydelser til alle almindelige mennesker.

Eleverne har kun to magtmidler. De kan boykotte eksaminerne – det er der nok kun få der vil gøre. Eller de kan huske denne dag, når danskerne går til stemmeurnerne næste gang. Forhåbentlig kan vi så få en anden regering, der har de studerendes og hele samfundets bedste for øje.

Du kan læse artikler om protesterne på følgende links:

http://politiken.dk/indland/article478453.ece

http://politiken.dk/uddannelse/article478361.ece

0 Svar til “Universitetsstuderende skal bakke om op protester!”



  1. Endnu ingen kommentarer

Læg en kommentar